Kor og kunst
Kom til 30 års jubilæums-koncert med Lemvig Kammerkor lørdag d. 6. december 2025 - og se Hans Lynge-udstillingen samtidig.
Kor og Kunst
Lørdag den 6. december
er der kor og kunst på programmet på Museet for Religiøs Kunst.
Klokken 17:00 holder Lemvig Kammerkor 30 års jubilæums-koncert med et program af sange og mottetter, klassiske og nyere med relation til efterår og jul.
Er du interesseret i at se museets aktuelle udstilling af Hans Lynges malerier, kan du komme allerede klokken 16:00 og få en kort introduktion af støtteforeningens bestyrelse til hans værker, og derefter få tid til at fordybe dig i dem, drikke kaffe e.l. indtil koncerten kl. 17.
Priser:
100 kr for både kunst og kor, kl. 16:00-17:45
50 kr for korkoncerten alene, kl. 17:00-17:45
Korkoncerten og evt. kunst: 30 kr for Støtteforeningens medlemmer
Billetter købes i døren.
