Forfatterforedrag om Grønlandseksperimentet
Kom til et spændende foredrag med forfatter og samfundsdebattør Nauja Lynge, barnebarn af Hans Lynge, fredag d. 10. okt. kl. 19.00
Grønlandseksperimentet – Foredrag med Nauja Lynge
I anledning af udstillingen Hans Lynge – Lidenskab skal der til! inviterer vi til et spændende foredrag med forfatter og samfundsdebattør Nauja Lynge.
Som barnebarn af kunstneren Hans Lynge (1906-1988) tager hun afsæt i sin egen roman Grønlandseksperimentet og den kommende opfølger Den grønlandske forbindelse for at vise, hvordan litteraturen kan kaste lys over Grønlands historie og relationen til Danmark. Grønlandseksperimentet er inspireret af spiral-skandalen om grønlandske kvinder, der har fået opsat spiral uden samtykke, bl.a. på danske kostskoler som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
Hun indleder med et citat af Hans Lynge fra 1948:
“Vort land er blevet et aktuelt spørgsmål… Mon der er olie i fjeldene? Hvor er uran? Vi har ladet os fortælle, at de tror, den findes. Forlydender om dets betydning cirkulerer viden om, da verdens gribbe synes, der må være ådsel at finde.”
Nauja Lynge sætter fokus på litteraturens betydning som stemme i samfundsdebatten og på, hvordan fortællinger former forståelsen af Grønland.
Det er muligt at få bogen Grønlandseksperimentet signeret i forbindelse med foredraget.
Sted: Museet for Religiøs Kunst, Strandvejen 13, 7620 Lemvig
Tid: Fredag d. 10. oktober 2025 kl. 19.00.
Pris 85 kr.
Pris for medlemmer af Støtteforeningen: 50 kr.
Billetter købes i døren eller via museets hjemmeside: Arrangementer
Bemærk at din email-kvittering er din billet. Du får ikke yderligere tilsendt.