K7 WEEK i uge 37
Museet deltager igen i år i K7 WEEK, hvor unge til og med 27 år får gratis entré på 200 udvalgte museer landet over.
I uge 37 kan landets unge for 5. år i træk tage deres venner under armen og få en solid kulturinsprøjtning på et bredt udsnit af landets kulturinstitutioner
Fra 9.-15. september 2024 er der fri entré på over 200 museer og udstillingssteder over hele landet for alle til og med 27 år.
Det gælder naturligvis også på Museet for Religiøs Kunst!
HUSK dog at museet er lukket om mandagen.
Det eneste, du skal gøre, er at troppe op på museet eller udstillingsstedet og medbringe det gratis, personlige K7-kort som du kan hente her: https://www.k7k7.dk/week
Vi glæder os til at se dig!
Besøg også andre midt- og vestjyske kulturinstitutioner under K7:
Bovbjerg Fyr, Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Frilandsmuseet Herning, Frilandsmuseet Hjerl Hede, HEART - Museum of Contemporary Art, Herningsholm Museum, Holstebro Kunstmuseum, Holstebro Museum, Klosterlund Museum, Strandingsmuseet St. Georg, Struer Museum, Tekstilmuseet
Om K7
K7 er et landsdækkende initiativ, der i uge 37 inviterer unge inden for på museer, kunsthaller, teatre og koncerthuse over hele landet – i år med rekordstor tilslutning med over 200 kulturinstitutioner repræsenteret. Kampagnen giver fri entré til alle unge mellem 18-27 år på 200 museer og billetter til 40 kroner på 25 teatre og 8 koncerthuse.
K7 er støttet af Københavns Kommune og Spar Nord Fonden. Årets scenekunsttilbud er udviklet i samarbejde med CPH STAGE. Årets koncerttilbud er støttet af Augustinusfonden.
Bag K7 står ADBC, der er et af landets førende huse inden for konceptudvikling og formidling af kultur, historie og videnskab med 30 års erfaring med kommunikation, festivaler og events.