Billeder_museets_samling_012.jpg

Søren Andersen (1918-1998) var bosat på Grønland i årene 1961 – 69, hvor han arbejdede på Dronning Ingrids Hospital i Godthåb og som distriktslæge i Angmagssalik. Under årene i Grønland opbyggede Søren Andersen en omfattende østgrønlandsk husflidssamling, som i dag er skænket til Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Samlingen, der har sin styrke i en overordentlig grundig og konsekvent målrettethed, skildrer det østgrønlandske fangersamfund i alle detaljer:

transportmidlerne, redskaberne, klæderne, husgeråd, legetøj, husflid og kunstgenstande. Samlingen er blevet til på et tidspunkt, hvor den nye tid rykkede tættere på med alle dens forandringer – men hvor de ældre grønlændere endnu både huskede generationernes erfaring og evnede at fastholde det høje kunstneriske stade i hverdagen.
Samlingen er detaljeret beskrevet i en bog, forfattet af Søren Andersen og rummer ca. 500 nr.